Højesteret
Afgørelser > Domstol
HØJESTERET NEDSATTE DEN AFTALTE LEJE TIL NIVEAUET FOR SAMMENLIGNELIG LEJEMÅL I EJENDOMMEN
Den aftalte leje for lejemålet var mere byrdefuld end lejevilkårene for øvrige sammenlignelige lejemål i samme ejendom.
Efter lejelovgivningen kan der ikke ved indgåelse af en lejeaftale aftales en leje eller lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen jf. boligreguleringslovs § 5, stk. 9 (nu lejelovens § 22, stk. 1)
Kilde: Sag BS-27157/2021-HJR
12-09-2022
HØJESTERET FASTSLOG AT UDLEJERS KRAV VEDRØRENDE EN SKJULT MANGEL VAR REJST FORSENT
Udlejers krav vedrørende en skjult mangel ved fraflytning af lejemål var ikke rejst uden ugrundet ophold og var derfor fremsat for sent. I slutningen af marts 2017 blev udlejer bekendt med en skjult mangel og reklamerede over for L1 og L2 den 4. maj 2017. [Læs mere]
Kilde: BS5817/2021 -HJR afgjort 01.09.2021
03-02-2022
HØJESTERET: LEJERS INDSIGELSE MOD UDLEJERS OPSIGELSE KUNNE IKKE INDGIVES DIGITALT
Sagsnr.: BS-40269/2019-HJR
Afgørelsesdato: 05-05-2020Resumé:
Lejeres indsigelse mod udlejers opsigelse kunne ikke indgives digitalt, og fristen for indsigelse var derfor ikke overholdt
A opsagde som udlejer ved brev af 31. januar 2018 lejerne B og C. Lejerne gjorde den 6. marts 2018 i en mail indsigelse mod opsigelsen. Udlejer anlagde herefter sag med påstand om, at lejerne skulle anerkende at fraflytte lejemålet.
Højesteret fandt, at en indsigelse pr. mail ikke opfylder kravet om skriftlighed i lejelovens § 87, stk. 2, og at lejerne derfor ikke havde overholdt fristen for skriftlig indsigelse på 6 uger. Højesteret fandt endvidere, at lejernes indsigelse ikke var af en sådan karakter, at den kunne tages under pådømmelse, selv om indsigelsesfristen var overskredet, og lejerne havde dermed fortabt retten til at få prøvet indsigelsen.
Landsretten var kommet til samme resultat.
Notits
Lejeloven:
§ 4 Stk. 3. Meddelelser efter § 87 og § 93, stk. 2, kan ikke afgives som digitale dokumenter
§ 87. Udlejerens opsigelse efter § 82, litra b og c, og § 83 skal være skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 83 skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 88-90. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen.
23.10.2020
UDLEJERS KRAV PÅ EFTERBETALING AF IKKE BETALT LEJE
Hovedspørgsmålet i sagen var, i hvilket omfang udlejer Brdr. Jardorf Ejendomme I A/S’ krav på efterbetaling af ikke betalt leje var bortfaldet ved forældelse eller passivitet. Det var i den forbindelse et spørgsmål, hvilken betydning det havde, at Advodan Lyngby Advokataktieselskab den 5. maj 2017 havde betalt efterbetalingskravet under protest. Højesteret fastslog at udlejers krav på efterbetaling af ikke betalt leje i vidt omfang var bortfaldet på grund af forældelse og passivitet. [Læs mere]
Kilde: Højesteret BS-32625/1019-HJR af 12.02.2020
17.03.2020
ANDELSBOLIGFORENING VAR IKKE BUNDET AF VILKÅR I KØBSAFTALE
Sagen angik, om andelsboligforeningen var forpligtet til at opfylde en bestemmelse i købsaftalen, hvorefter køber, hvad enten det måtte blive ejendomsselskabet eller en af lejerne etableret andelsboligforening, skulle betale et salær til Keystone Investment Management A/S, der havde bistået ejendomsselskabet i forbindelse med købsforhandlingerne.
Højesteret fandt, at vilkåret reelt var en forhøjelse af den købesum, som andelsboligforeningen skulle betale, i forhold til den købesum, som ejeren af ejendommen kunne opnå ved salg til anden side. Vilkåret var derfor i strid med lejelovens regler om tilbudspligt, hvorfor andelsboligforeningen ikke var bundet heraf.. [læs mere]Kilde: Højesteret BS-12669/2018 dom afsagt 16.01.2019
17.01.2019
OPHÆVELSE AF LEJEMÅL VAR UBERETTIGET UDTALTE HØJESTERET
Højesteret udtalte, at den grove vold udøvet mod en anden beboer i området udgjorde en misligholdelse af en sådan grovhed, at boligforeningen som udgangspunkt havde ret til at ophæve lejemålet. Efter en samlet bedømmelse af misligholdelsens karakter og A’s forhold fandt Højesteret ligesom boligretten, at ophævelsen af lejemålet ikke stod i rimeligt forhold til misligholdelsen. Ophævelsen var derfor uberettiget. Landsretten var nået til et andet resultat. [Læs mere]
Kilde: Højesteret sag BS-1328/2018 - dom afsagt den 13. november 2018
19.11.2018
ANDELSBOLIGFORENING VAR IKKE BUNDET AF VILKÅR I KØBSAFTALE
Sagen angik, om andelsboligforeningen var forpligtet til at opfylde en bestemmelse i købsaftalen, hvorefter køber, hvad enten det måtte blive ejendomsselskabet eller en af lejerne etableret andelsboligforening, skulle betale et salær til Keystone Investment Management A/S, der havde bistået ejendomsselskabet i forbindelse med købsforhandlingerne.
Højesteret fandt, at vilkåret reelt var en forhøjelse af den købesum, som andelsboligforeningen skulle betale, i forhold til den købesum, som ejeren af ejendommen kunne opnå ved salg til anden side. Vilkåret var derfor i strid med lejelovens regler om tilbudspligt, hvorfor andelsboligforeningen ikke var bundet heraf.. [læs mere]Kilde: Højesteret BS-12669/2018 dom afsagt 16.01.2019
17.01.2019
UDLEJNINGSEJENDOM ÆNDREDE IKKE STATUS VED FRASALG AF 6 BEBOELSESLEJLIGHEDER
Højesteret bemærkede, at boligreguleringsloven efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås således, at det afgørende for ejendommens status er forholdene den 1. januar 1995. Det forhold, at ejendommen efter et frasalg i 2011 ikke længere indgik i et driftsfællesskab med en række andre ejendomme, indebar derfor ikke, at ejendommen nu måtte anses som en småejendom.[læs mere]
Kilde: Højesteret sagsnr. 246/2017 afgørelse af 08.05.2018
29.10.2018
FRIST FOR KORREKTION AF VARMEREGNSKAB I ALMENLEJELOVEN?
Højesteret fastslog at fejlfordeling af varmeudgifter kunne korrigeres efter udløbet af almenlejelovens frist for udsendelse af varmeregnskabet. Landsretten var nået til samme resultat.
Højesteret bemærkede, at fristen i lejeloven for skriftlig meddelelse til lejerne om fejlagtig udgiftfordeling i varmeregnskabet er den samme som fristen for det oprindelige varmregnskab ikke findes i almenlejeloven. [læs mere]
Kilde: Højesterets dom i sag 142/2017 afsagt 22.05.2018
29.05.2018
VILKÅR OM LEJEFASTSÆTTELSE VAR IKKE UGYLDIGT
Højesterets flertal fastslog, at ugyldighedsvirkningen af, at udlejerne ikke havde opfyldt deres orienteringspligt forud for den første udlejning med lejefastsættelse efter § 5, stk. 2, ikke kunne udstrækkes til også at omfatte lejefastsættelsen ved efterfølgende udlejninger af de pågældende lejemål. Højesterets flertal gav derfor udlejerne medhold.[læs mere]
Kilde: Dom afsagt den 21. september 2016 i sag 271/2015 og sag 278/2015
31-10-2016